Snegle tror jeg alle børn kan lide
Håber de også kan lide mine
Jeg delte et grillspyd i 2 dele.
Det ene var dobbelt så stort som det andet.
På det længste grillspyd kom jeg først 1 kastanje som jeg havde boret hul lidt ind i.
Derefter kom jeg 3 kastanjer på som jeg havde boret hul hele vejen igennem.
Til sidst kom jeg igen en kastanje på, som jeg kun havde boret hul lidt ind i.
Den sidste kastanje borede jeg også et hul lidt ind i toppen.
På det lange grillspyd er det en fordel at bruge kastanjer som er flade på den ene side, den side der skal vende ned mod underlaget.
Så vælter sneglen ikke.
På det lille grillspyd kom jeg først 1 stor kastanje som jeg havde boret hul lidt ind i.
Derefter kom jeg 1 kastanje på som jeg havde boret hul hele vejen igennem.
Jeg satte de 2 grillspyd sammen ved at sætte enden uden kastanjer på det lille grillspyd, ned i hullet på oversiden af den sidste kastanje på det store grillspyd, så figuren kom til at se ud som herover.
Jeg satte en tændstik ind en hel kastanjefrugt eller kogle (sneglehuset). Jeg satte tændstikken ind i enden hvor stilken havde siddet.
Jeg borede et hul lidt ind i den kastanje hvor sneglehuset skulle sidde på og satte kastanjefrugten fast med tændstikken.
Jeg havde fundet disse smukke toppe fra agern.
Jeg kom rulleøjne i 2 af dem, men man kan også nøjes med at bruge rulleøjene alene eller tegne sorte pupil i agerndelen.
Jeg limede øjnene på 2 stykker brune piberensere.
Jeg borede 2 huller i hoved på sneglen og satte piberenserne i hullerne.
Sneglehuset kan også være et stort sneglehus fra en vinbjergsnegl, det limede jeg på med limpistolen.
Se mine andre kastanjeideer her.
Ideen er lige som mine andre ideer her på bloggen til fri afbenyttelse, men jeg forventer du fortæller, hvor du har inspirationen fra.
Hvis du er interesseret i at blive opdateret med nye ideer ala denne, så kan du like min officielle Facebookside og også invitere dine venner dertil via dette link: https://www.facebook.com/kreativeagnes
Du kan finde billedlinks til alle mine andre ideer her på bloggen ved at bruge søgefunktionen, klikke på idebanken i menuen eller idebanken herunder.
Fotos: Agnes Ingersen og Claus Eliasen